Sjælefuglen

Min mor gav mig for nogle uger siden en lille sød bog om sjælefuglen. Det er vel et knæk-prosa/digt, bare et meget langt et, men jeg synes stadig, at I skal give jer tid til at læse det. Det er en børnebog, men både unge og ældre kan også få glæde af den. Sjælefuglen indeholder nemlig et budskab, der appellerer til os alle..

Sjælefuglen af Michael Snunit

Dybt inde i kroppen
bor sjælen.
Ingen har ganske vist set den,
men alle ved den findes.
Og vi ved også
hvordan den er

Inde i sjælen
- lige midt i den -
er der en fugl
som står på ét ben.
Det er den lille fugl i vores sjæl.
Den føler lige præcis det vi selv føler.

Når vi bliver kede af det løber den
lille fugl rundt og har det ondt.

Men når nogen elsker os,
hopper og danser den af glæde
og springer op og ned
og frem og tilbage.

Når nogen siger vores navn,
lytter den rigtigt meget
for at finde ud af
hvordan stemmen lyder.

Når nogen er vred på os
ruller den sig sammen til en kugle
og bli’r stille og ked af det.

Men når nogle krammer og kysser os,
vokser den lille fugl som bor inders inde,
og så bli’r den større og større,
så den næsen fylder os helt.
Så glad bli’r den når nogen rigtigt kan lide os.

Jo, for dybt inde i os bor sjælen.
Ingen har set den, det er sandt.
Men alle ved at den findes,
det er også sandt.
Alle der fødes har en sjæl.
Den skinner og stråler
fra det øjeblik vi fødes,
og den forlader os aldrig
- ikke én eneste gang -
så længe vi lever.
Den er altid hos os som den luft
vi indånder
lige fra vi fødes til vi dør

Vil du gerne vide helt nøjagtigt
hvordan den lille fugl er?
Den er meget ligetil:
Den er fuld af skuffer
men de kan ikke bare
lige åbnes uden videre,
for de er nemlig låst,
med en ganske særlig nøgle.
Og kun den lille fugl
i vores sjæl
kan åbne dem.
Men hvordan?

Jo, ser du det er ganske nemt.
Fuglen gør det
med sit andet ben

Den lille sjælefugl står på sit ene ben,
med det andet
(som den har gemt under vingen
når den hviler sig)
drejer den nøglen
til den skuffe den vil åbne,
trækker i skuffens håndtag,
og lukker alt det som er i skuffen ud.

Fordi der er en skuffe til alt
hvad vi føler,
har den lige sjælefugl
mange, mange skuffer.

En skuffe til glæde og sympati.
En skuffe til sorg og til energi.
En skuffe til praksis og teori.
En skuffe til alt den ikke kan li.
Og en skuffe med masser af skuffelser i!         
En skuffe til mod og frodighed
og en skuffe til utålmodighed.
En skuffe til had og til nag og nid
som ikke bør åbnes til hver en tid.
En skuffe til alt det bedste den ved
og også en skuffe til kærlighed.
Og en skuffe til de allerinderste
hemmeligheder,
- men den åbnes ikke så tit.
Men der er også masser af andre skuffer.
Der er alle de skuffer
man kan drømme om.

Sommetider kan man
få fuglen til at finde nøglen
til lige den skuffe man helst vil åbne.
Men andre gange kan den selv finde
på at vælge.
Når man for eksamen har lyst til at være stille
og beder den åbne stilleskuffen,
så kan den godt finde på
at åbne for snakkeskuffen i stedet for,
og så snakker man bare
uden egentlig at ville det.
Eller man vil prøve at lytte tålmodigt,
men den lille fugl har åbnet for skuffen
med utålmodighed
og så bli’r man skrup-utålmodig

Det kan ske at man bli’r jaloux
uden at ville det.
Eller at man bare går i vejen
selvom man ønsker at hjælpe.
Den lille fugl gør ikke altid
som man vil have det,
og så går der koks i det hele.

Alle mennesker er forskellige
fordi de har forskellige små fugle i sjælen
inderst inde.
Når sjælefuglenåbner
lykkens skuffe
strømmer lykken ud i hele kroppen
som jeg ved ikke hvad,
og man bli’r så glad!

Men hvis den åbner
skuffen med vrede
bli’r man så vred og
går helt amok.
Indtil fuglen lukker skuffen
og synes nu er det nok!

Hvis fuglen har det skidt vil den åbne de
skuffer der får én til at føle sig skidt tilpas.
Og hvis den har det godt vil den åbne de
skuffer der får én til at føle sig godt tilpas.

Det er altså vigtigt at lytte til
den lille fugl i sjælen.
For sommetider kalder den på os,
uden at vi hører det.
Og det er virkelig ærgerligt for den vil
gerne fortælle noget om os selv.
Den vil fortælle os om de følelser
som er låst inde i skuffen.

Nogle af os hører den
hele tiden.
Men andre næsten aldrig.
Og nogle hører den kun
én gang i livet.

Derfor er det absolut bedst,
måske sent om aftenen
når alt er stille,
at lytte til den lille fugl
dybt inde
i vores sjæl.

This is a danish poem, I'm sorry if you don't understand :(