25. aug. 2012

Michala


Jeg blev spurgt om jeg ikke ville skrive lidt om mig selv, da der jo er en del der er kommet til efter jeg stoppede som blogger på NOTES, og selvfølgelig vil jeg det.

Jeg hedder Michala og er halv dansker, kvart englænder og kvart italiener. Jeg bliver 18 til september. Mine forældre er skilt og  jeg bor sammen med min mor i en lille by i storkøbenhavn. Jeg går i 2.g på Marie Kruses gymnasium som ligger i Farum. Jeg har en dejlig kæreste og en masse dejlige veninder som jeg bruger al min fritid på. Jeg elsker at danse, tegne, hygge med en veninde, gå lange ture i skoven, feste, løbe, se vampire diaries, shoppe og så meget andet! Jeg bryder mig derimod ikke om folk der ikke respekterer andre, edderkopper, hospitaler og mørke. Jeg ved ikke hvordan jeg vil definere min stil, men måske som lidt rå med et twist af street, men jeg vil ikke kalde min stil noget, for den kan variere en del. Jeg læser mange blogs hver dag, og er især helt vild med de svenske af dem som Victoria Törnegren og Angelica Blick. Jeg ser min blog som mit frirum hvor jeg ikke behøver at tænke på tegnsætning og hvor jeg poster inlæg fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg føler at jeg skal. Derfor vil jeg heller ikke have dårlig samvittighed hvis der nogle gange går et par dage imellem. Det var lidt om mig, hvis jeg skulle have glemt noget så spørg! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar