15. maj 2011

Lille loppemarked guide

Der er to læsere der har spurgt om jeg ville fortælle om de loppemarkeder jeg besøger, så her har i et par links, jeg vil anbefale at i tjekker ud J

Jer der har fulgt bloggen længe ved at jeg elsker at gå på loppemarkeder. Jeg besøger fast Furesøens loppemarked hver søndag, der ligger i Farum. Det er super hyggeligt og der er altid mange fine ting.
Udover loppemarkedet i Farum tager jeg nogle gange på loppemarkeder i KBH med min veninde Emma Line. Sidst var vi på Remissen, der er et indendørs loppemarked.

Derudover er der det berømte Fashion Flea som jeg er fuldstændig vild med! Det er et indendørs loppemarked, hvor unge piger og kvinder sælger ud af deres tøj. Man kan virkelig gøre gode køb derinde. Fashion Flea afholdes både i KBH og Odense. Næste Fashion Flea afholdes i Odense d. 3. september i Skt. Jørgens Hallen.

Læs mere om Fashion Flea her: http://fashionflea.dk/

Hvis i vil finde loppemarkeder i jeres lokalområde er det en idé at gå ind på markedskalenderen. Det er en hjemmeside, hvor man kan se hvilke loppemarkeder der kører i øjeblikket. Man kan også søge på sin egen kommune og se om der afholdes loppemarkeder. Det er virkelig smart! Jeg har også brugt det de gange jeg skulle på ferie i f.eks. Jylland og Bornholm, for at se om der blev afholdt loppemarkeder i det område, hvor jeg befandt mig J

Se om der er et loppemarked i dit lokalområde: http://www.markedskalenderen.dk/

Hvis nogle af jer bor i nærheden af Farum så kom forbi søndag d. 29. maj, der har jeg nemlig bestilt en stand med mine to veninder.  Jeg har fået ryddet ud i alt mit tøj og har fyldt to flyttekasser med tøj og sko. Det bliver dejligt at tjene lidt ekstra penge inden sommerferien. Min super dejlige mor vidste at jeg havde problemer med at finde nok tøjstativer til alt mit gamle tøj, så hun har fundet både stativer og bøjler i et forsamlingshus. Hun har virkelig reddet min dag.. åårh dejlig mor siger jeg bare.




Lige nu ligger jeg i nattøj og prøver at færdiggøre dansk synopse til på tirsdag. Senere tager jeg afsted til min kusines fødselsdag og i aften regner jeg med lidt oprydning, omrokering og ny vægdekoration på mit værelse. Need change!!

2 kommentarer:

  1. Loppisar är grejen!!
    Och tusen tack!

    SvarSlet
  2. Nice blog! Please check mine out, comment or follow, then you're the best!

    http://whywaittill1111.blogspot.com/

    SvarSlet